Prisliste

Delvis selvpasning

Fodring 4xdagligt, der gives wrap 3xdagligt, fold ud/ind alle hverdage, du muger selv. I weekenden må folden benyttes frem til kl. 14.00. Tildeling af spåner aftales særskildt.

Basisleje:

Pony 3500 kr
Lille hest 3660 kr
Hest 3940 kr.
Stor hest (eller fx mindre heste i voksealder med særligt stort foderbehov) 4105 kr.

Fuldpasning

Fodring 4xdagligt, der gives wrap 3xdagligt, fold ud/ind og mugning 7 dage ugentligt. Tildeling af spåner aftales særskildt.

Basisleje:

Pony 4250 kr
Lille hest 4385 kr
Hest 4590 kr
Stor hest 4730 kr

Tilkøb:

Gamacher på/af 160 kr (2 stk/forben eller bagben)
Klokker på/af 160 kr (2 stk klokker)
Dækken af 150 kr
Dækken pålægning 250 kr.
Hals åbnes/lukkes 150 kr
Fluemaske på 150 kr
Ekstra spåner: 130 kr
Ekstra piller: 125 kr
Ekstra hø: 4 kr. pr. kilo
Trailerparkering 125 kr. pr. måned
Opbevaring af stævneskabe m.v.: pr. måned efter aftale
Opbevaringsrum under halvtag: 200 kr (til hø, strøelse, foder m.v.)
Fold ud/ind i weekender og helligdage: 300 kr pr måned. (for delpas)

Generelt; forbehold for prisændringer

Foder:

Der anvendes kvalitetsfoder fra PAVO, lucerne samt opblødte roepiller til natmad.

Vælg mellem Pavo Energy control til den aktive konkurrencehest eller Pavo conditioner, der er havrefri og velegnet til let ridning/motion.

Der kan tilkøbes særprodukter som topmüsli med højt proteinindhold (fx til muskelopbygning), seniorfoder m.v.

Desuden gives kvalitetswrap 3 gange dagligt, morgen, frokost og ved sidste aftenfodring.
Vejledende tildeles wrap med ca 1,5 kg pr 100 kg hest - største måltid gives til natten.

Fold:

Hestene går på fold fortrinsvis 2 og 2 sammen ca 4 timer dagligt afhængig af vejr og vind.

I begrænset omfang kan der tilbydes enefold.

Faciliteter:

Opvarmet sadelrum og du får tildelt et mindre skab til opbevaring af dine ting.
Der er mulighed for at tørre våde dækkener i opvarmet lokale.
Åbningstider: 8-22 alle dage.
Fodring: Vi morgenfodrer kl. 08.00, frokostfodrer når hestene kommer ind fra fold, aftenfodring mellem kl. 18-19, samt natfodring og lukkerunde kl. 22.00, hvor lyset slukkes.

 

pony = 300 kg, lille hest = 400 kg, hest = 500 kg, stor hest = 600 kg
Depositum udgør en måneds basisleje.
Alle priser er incl moms.
Forbehold for prisændringer.


Midlertidig krisetillæg

Vi mærker alle den europæiske krise, også med de store økonomiske konsekvenser.

Vi er midt i en krise, hvor priser stiger på forsyning, service, transport og foder.
Vi bliver desværre også ramt af disse stigninger.

Da prisstigninger mest er en konsekvens af nuværende krise, har vi en forhåbning om at priserne på et senere tidspunkt vil falde tilbage igen.
Indtil videre fastholdes basislejen, men der indføres et krisetillæg, som er afhængig af hestestørrelsen.
Krisetillægget vil blive justeret løbende, hvis der sker yderligere prisstigninger.

Krisetillæget pr måned, beregnes således og træder i kraft den 1.10.2022:
Pony (300 kg) = 425 kr
Lille hest (400 kg) = 460 kr
Hest (500 kg) = 490 kr
Stor hest (600 kg) = 525 kr

 

24.11.2022

Ordensregler

Dette sæt regler har til formål at sikre, at vi alle kan have det rart med hinanden og vores fælles interesse for heste.

Generelt:

  • Vi hilser og taler pænt til og om hinanden
  • Rygning ikke tilladt på området, dog kan der ryges under halvtag på anvist sted
  • Ryttere under 18 år bærer hjelm, sikkerhedsvest ved springning og anvender ikke glidetøjler.
  • Man samler op efter sig på staldgangen, på arealet mellem stalde og ridehus og baner
  • Der er åbent alle dage kl. 8-22. Har du brug for at komme før eller tidligere fx ved stævner, gives besked til staldpersonale/daglig ledelse.
  • Hunde skal holdes i snor både i og omkring stalde, samt på ridesti langs mark til skoven (af hensyn til jagt). Staldpersonalets hund(e) er fritgående og skal respekteres.

Brug af baner/ridehus:

  • Du kan reservere undervisningstid ved at skrive sig på liste i ridehuset
  • Alle udefra kommende trænere skal godkendes og aftales individuelt med ledelsen.
  • Ridehusregler skal følges (hænger i ridehuset).
  • Longering skal fortrinsvis foregå på udebanen (længst mod øst). Hvis der longeres i ridehuset, bedes det foregå ”hensynsfuldt”, dvs. hvis du er alene, kan du bevæge dig frem og tilbage på hele banen, så banen ikke lider unødig skade.
  • Løse heste er ikke tilladt i ridehuset med mindre der foreligger en særlig aftale med daglig ledelse.
  • Ridehuset kan lukkes af ledelsen for andre i kortere tidsrum fx ved hold-bomtræning, programridning, spring eller andre fælles aktiviteter. Der gives besked mindst 3 dage i forvejen, hvis der skal foregå aktivitet af den art.

Staldkultur:

  • Der holdes rent og ryddeligt foran boksen. Benyt evt. bokstaske til de vigtigste børster m.v. Der må kun stå foderbøtter på gulvet. Dækken, bokstaske m.v. kan i rimeligt omfang hænge på boksen (boksdør skal kunne åbnes helt og udstyr må ikke genere forbipasserende).
    Fej efter dig, når du har ordnet hest på staldgang eller på striglepladserne, så der er pænt til den næste.
  • Sluk lyset i stalden, hvis der ikke er andre, når du går derfra.
  • Eget foder i tønder, eget wrap/hø og strøelse kan kun opbevares i udendørs overdækket opbevaringsrum og kun efter aftale.
  • Sadel m.v. skal hænge i anvist skab eller anvist plads i sadelrum.

 

18.1.2020

Ridehusregler

Dette sæt regler har til formål at sikre, at vi alle kan have det rart og sikkert med hinanden og vores fælles interesse for heste.

 

Gør altid opmærksom ved ankomst / afgang før porten / lågerne åbnes.

Der skridtes på hovslaget. Når der er mange i ridehuset og/eller undervisning, skridtes på venstre volte.

Der rides venstre mod venstre.

Longering kan ske, hvis der er ikke er undervisning og højst 2 ryttere (der begge accepterer det) i ridehuset.

Heste må ikke være løse med mindre der er særlig aftale.

Kun en underviser ad gangen i ridehuset (skriv dig på listen i rytterstuen).
Vis hensyn når der undervises, rid evt. udendørs hvis muligt.
(definition på undervisning: hvis du vedvarende korrigerer/vejleder/hjælper en rytter, betragtes det som undervisning på lige fod med betalt instruktør. Den, der har skrevet sig på seddel i rytterstuen, har således eneretten til undervisning i det aktuelle tidsrum.

Springning kan ske i perioden 1.11-1.4. lørdage kl. 09.00-12.30 (incl. op- og nedtagning af udstyr). Hvis du modtager undervisning, skriver du dig på listen i rytterstuen (på samme måde som alm. dressurundervisning).

Springning (incl. cavalettis og bomtræning) kan iøvrigt ske hvis du er alene i ridehuset (eller sammen med flere indforståede) og du straks fjerner spring, hvis andre skal benytte ridehuset.

Ridehuset kan reserveres til særlige arrangementer fx fælles træning, hvilket kan ske efter aftale og der orienteres på facebookgruppens side senest 5 dage før arrangementet.

Husk at samle hestepærer op. Rid aldrig igennem hestepærer.
Hestepærer skal være samlet op inden ridehuset forlades.
Tilskuere må meget gerne hjælpe rytterne med opsamling.

Begræns brugen af mobiltelefon. Benyt ikke mobiltelefon, hvis der er flere i ridehuset.

Det er ikke tilladt at ryge i ridehuset.

Undgå venligst at hestene bider i træværket.

Hunde skal føres i snor.

Ridehus og udebaner lukker alle dage kl. 21.30, så der er tid til at sadle hesten af og forlade stalde kl. 22.00, hvor Toftegaard Ridecenter lukker.

 

9.3.2017

Stævnefaciliteter på Toftegaard Ridecenter!

Ridekubben Søholm Sportsrideklub anvender faciliteter på Toftegaarden.

Toftegaard Ridecenter parkering

 



Kunder udtaler:

CN - 5 stjerner: Fremragende
Bedste sted for hest og rytter!
Toftegaard er stedet for dig der har din pony og/eller hests velvære som første prioritet!
Jeg har min pony og hest stående som bliver taget rigtig godt om, jeg kan virkelig mærke at hesten er i forreste række her på Toftegaard
Undervisningen som stedet tilbyder er på både hest og rytters premisser.
Klart en varm anbefaling fra mig af

KN - 5 stjerner: Fremragende
Jeg er personligt utrolig glad for både selvskab og undervisning herude på Toftegaard ridecenter.
Søde mennesker, lærerig undervisning og søde heste

IB - 5 stjerner: Fremragende
Fremragende sted til dig og din pony/hest
Jeg er en pige på 15år, som har min pony opstaldet på Toftegaard Ridecenter. Jeg fik min pony da jeg var 12år. Teamet ude på gården har hjulpet utrolig meget med kanon start+god hjælp og rådgivning. Jeg er personligt utrolig glad for at tilbringe min fritid derude, og det er et godt socialt miljø med søde mennesker. Det bedste sted for min pony og jeg

SML - 5 stjerner: Fremragende
Toftegård Ridecenter - Det bedste sted for dig og din hest!
Gennem mine 14 års erfaring med heste og ophold på flere forskellige rideskoler og opstaldningsteder, er Toftegård Ridecenter bestemt blandt top favoritterne!
som heste ejer ønsker man om ikke andet at ens hest bliver passet af andre, som man selv ville passe den. På Toftegård Ridecenter, er det garanteret at du får hvad du bliver lovet. Derudover er det afsindsigt søde og YDERST hestekyndige mennesker der er i omgang med din hest de timer du ikke selv tilbringer i stalden. forpagter Jette og Sten og deres datter Trine har haft med heste at gøre i mange årtier og ønsker bestemt at tingene forgår på hesten primisser og med dyre velfærd og ikke mindst godt pensionær miljø i hovedfokus..........

L2005 - 5 stjerner: Fremragende
Et helt fantastisk sted!
Jeg har min pony stående ude på Toftegaard Ridecenter, og han kunne ikke stå noget bedre sted! “Staldpersonalet” er ikke bare personale, de er også venner. Der er bare sådan nogle søde mennesker derude og jeg har simpelthen fået så mange venner, både voksne og børn! Der er så meget fællesskab og god energi! Vi er bare helt utrolig glade for at stå på Toftegaard Ridecenter med vores pony.

T - 5 stjerner: Fremragende
Dejligt sted!
Jeg er meget glad for vores opstaldning på Toftegaard. Vi har tre heste stående her, med hver deres behov ift foldtid, foldmakker, foder, tilskud, wrap-mængder osv osv. Vi er superglade for, at vi altid kan snakke os frem til løsninger der fungerer for vores heste, og at der er orden på tingene. Og så er vi omgivet af en masse herlige mennesker, både ansatte og opstaldere, unge og voksne - det sker rimelig tit at tiden skrider, fordi vi falder i snak på staldgangen.

RR - 5 stjerner: Fremragende
Hotel for både heste og deres…
Hotel for både heste og deres ejer. Stedet passede kærligt vores pony i 3 år. De varmeste anbefalinger fra os.


CW - 5 stjerner: Fremragende
Et skønt sted for dyr og mennesker
Vi kom til Toftegaard for kun to måneder siden, og vi har fået en fantastisk velkomst. Alle har taget super godt imod os, og har hjulpet os på plads ud over al forventning. Dejlige bokse, alle med vinduer og masser af plads. Skønne foldområder, stort ridehus, lækre ridebaner, højt til loftet og imødekommende mennesker. Min datter har fået nye søde kammerater, får professionel og kyndig undervisning og elsker at færdes der. Vi har bl.a. også fået hjælp til dyrlæge og kørsel og vejledningen er altid lige ved hånden, når man har brug for den. Vi kunne slet ikke forestille os et bedre sted for os!

BB - 5 stjerner: Fremragende
Nordsjællands bedste ridecenter
Fantastisk sted for hest og rytter. Vi har haft vores pony opstaldet der i 3 år. Fantastiske lyse og dejlige bokse og skønne opgivelser. Vores pony har altid været i de bedste hænder hos dem. De har hjulpet os med at vores datter har haft de bedste ridepony år. Derudover oplevede vi desværre, at vores pony blev alvorlig syg. De hjalp os med alt. De kørte vores pony til dyrlæge, tog ned og tjekkede hende på hestehospitalet og lavede madpakker til vores pony så den fik det samme mad som der hjemme. De hentede hende. Uden Dem havde vi ikke haft pony i dag og alle de gode oplevelser. De kan bl.a. hjælpe med, at man som ponyrytter kommer godt fra start og blive fortrolig med sin pony. Men også til det videre forløb kan de guide og hjælpe en. Vi kan på der varmeste anbefale toftegård ridecenter, og elsker den gode stemning der altid er. Et helt unik sted for dig som rytter og din hest eller pony. Et stort tak til hele holdet derude og den store indsats de i dagligdagen gør for at både to- og firbenet venner har det det godt.

H - 5 stjerner: Fremragende
Toftegaarden ridecenter - bedste sted til din hest
Et helt fantastisk dejligt sted med masser plads og luft til dig og hesten.
Al pleje er på vores hestes vilkår.
Folde er der masser af med dejlig græs hvis det er der man ønsker, mulighed for fold hele dagen eller kortere hvis man ønsker det. Jordfolde også muligt hvis ens hest ikke så godt tåler græs.
Altid vand på foldene, dejlig kvalitets foder fra Pavo hvor der tages hensyn til hesten og dens behov. Der tilbydes altid wrap eller hø af super god kvalitet og altid med hesten for øje.
Store lyse bokse alle med vinduer, bunden kan laves som man vil ha den med spåner eller træpiller. Man kan selv vælge hvilken pension man ønsker - hel halv eller selv, prisen justeres derefter. Der muges hver dag og hesten har altid en dejlig ren og god bund.
Personalet er professionelle og altid hjælpsomme, hvis en hest er skadet er der altid tid til ekstra hjælp og der tages hensyn til hestens behov. Der er altid øje på hestenes velfærd og der lægges stor vægt på at der skal være ro og en god stemning i stalden.
Omgivelserne er dejlige, en stor udendørsbane ....